Lotus Blomst

Psyko-spirituel Terapi

-  kom i kontakt med dit Højere Selv -

Psyko-sprituel Terapi er en metode, der hjælper dig med at få kontakt med dit Højere Selv og til at komme tættere på den du er. Det er et meget effektivt og healende værktøj, hvor du via kontakten til dit Højere Selv tager lederskab i dit eget liv.

Vi har alle et Højere Selv, som kan kontaktes for vejledning, indsigt og transformation af følelser.
Dit Højere Selv er en del af din bevidsthed, som altid er med dig, også selv om du ikke er bevidst og opmærksom på dets eksistens - det er den del af dig, der ved alt, forstår alt og tilgiver alt.

Processen i et Højere Selv-forløb kan betegnes som en slags følelsesmæssig oprydning. Ved hjælp af dit Højere Selvs energi kan jeg som din vejleder hjælpe dig til at finde de temaer, som har blokeret dig i dit liv, og som har begrænset dig i at leve dit liv fuldt ud, som den du er. Disse blokeringer kan være sorg, smerte, angst, vrede, afhængighed, modløshed, sårbarhed, irritation, skyld, skam, lavt selvværd, perfektionisme m.m., eller du har måske bare et ønske om at finde ind til dig selv.

Processen hjælper med at forløse og forstå begrænsede følelser og blokeringer, således at du får ryddet op i gamle vaner og adfærd, som er så vanskeligt at ændre, og som gentages gang på gang, selvom du ikke ønsker disse gentagelser. Når først temaerne er forløst følelsesmæssigt, starter forvandlingen, og du tør bruge og genfinde din egen sande natur, styrke og livskraft, og muligheden for at turde udnytte din oprindelige styrke og lyksalighed kommer tilstede.

Med hjælp fra dit Højere Selv, bliver du ført dybt ind i din personlige sandhed. Du søger ikke svarene udenfor dig selv, men kontakter din egen uendelige visdom. Forløbende er derfor meget individuelle og personlige og yderst virksomme for dig.

Et Højere Selv-forløb foregår over 4 dage, hvor hver session varer 2-2 ½  time.

Processen er ikke underlagt nogen bestemt spirituel eller religiøs overbevisning. Den tager derimod udgangspunkt i hvert menneskes indre virkelighed, tro og livssituation.

Psyko-spirituel terapi er ikke vejen til evig lykke, men kan hjælpe til, at du bliver mere bevidst, at du finder din indre kerne og derved handler mere hensigtsmæssigt i dit liv. På den måde kan psyko-spirituel Terapi føre til større tilfredshed med dig selv og din tilværelse.